Til virksomheder

At skabe plads til det, vi endnu ikke ved

I mit arbejde med organisationer bruger jeg kreativiteten som en måde at tænke og undersøge på. Den hjælper os med at bevæge os ud over det, vi allerede ved og forstår, og skabe plads til nye perspektiver og erkendelser.

Jeg trækker på både min mangeårige erfaring med ledelse, relationer og organisationsudvikling og min kunstneriske praksis.

Det kommer til udtryk i kreative teamdage, kunstneriske samskabelsesprojekter, kompetenceudvikling, supervision og coaching.

 

Skal vi undersøge mulighederne sammen?

Alle forløb udvikles med afsæt i jeres organisation, deltagere og konkrete ønsker.

Lad os begynde med en samtale om, hvad I står i, og hvad I gerne vil skabe bevægelse i.

KONTAKT MIG →

Kreative teamdage

Når samarbejdet får en ny form

Med mosaikken som både materiale og metafor skaber vi en teamdag, hvor fælles refleksion og praktisk skabende arbejde mødes.

Vi kan undersøge teamets relationer, samarbejde og de dynamikker, der præger hverdagen. Dagen tilrettelægges med afsæt i jeres aktuelle spørgsmål og ønsker.

Kunstnerisk samskabelse

Et fælles værk med mange personlige bidrag

Når mennesker skaber noget sammen, opstår der nye forbindelser mellem idéer, materialer og mennesker.

Jeg udvikler og faciliterer kunstneriske samskabelsesprojekter, hvor deltagerne bidrager til et fælles mosaikværk, en udsmykning eller en installation.

Kreativitet og læring

At åbne for nye måder at lære og skabe på

Jeg tilbyder workshops og kompetenceudvikling for fagprofessionelle, der ønsker at arbejde mere undersøgende og eksperimenterende med kreativitet og læring.

Vi arbejder med, hvordan kreative tilgange kan udfordre vante forestillinger og skabe nye

Kreativ supervision og coaching

Når nye forståelser skal have plads til at opstå

Nogle udfordringer kan ikke løses ved at tænke mere af det samme.

I supervision og coaching skaber jeg refleksionsrum, hvor vi undersøger relationer, fastlåste forståelser og de følelsesmæssige dynamikker, der påvirker vores handlinger.

Jeg arbejder med systemiske, kreative og undersøgende tilgange, der giver plads til både det, vi kan sætte ord på, og det, vi endnu kun fornemmer.

Hvad kan I tage med jer?

Når vi arbejder sammen, er det med afsæt i jeres hverdag, de spørgsmål, I er optaget af, og de udfordringer, I står med.

Gennem faglige input, refleksion, samtaler og kreative metoder undersøger vi det, der er på spil. Vi arbejder med de forståelser og mønstre, som præger vores måde at tænke, handle og samarbejde på.

Jeg er særligt optaget af modstand. Den opstår ofte, når noget skal forandres. Men frem for at betragte modstanden som noget, der skal fjernes, kan vi være nysgerrige på, hvad den fortæller os.

Når vi arbejder undersøgende, kan der opstå nye erkendelser og muligheder for transformation.

Afhængigt af forløbet kan I tage hjem med:

  • Ny viden og andre perspektiver på jeres situation.
  • Større forståelse for de relationer og dynamikker, der påvirker samarbejdet.
  • Nye måder at kommunikere, tænke og handle på.
  • Konkrete erfaringer med at arbejde kreativt og undersøgende.
  • Et fælles kunstnerisk værk, hvis det er en del af forløbet.

Sådan arbejder vi sammen

Vi begynder med en samtale om jeres ønsker og behov. På den baggrund tilrettelægger jeg et forløb, hvor indhold, metoder og rammer passer til jer.

Det kan være en enkelt workshop, en teamdag eller et længere udviklingsforløb.

KONTAKT MIG →